Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Pædiatri - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 12. september, 2025 kl. 09:00
- Mødested: Regionshospitalet Aalborg
Pkt. tekst
- 1. Velkomst godkendelse af dagsorden, kl. 09.00 - 09.15
- 2. Opfølgning fra referat fra seneste møde, kl. 09.15 - 09.25
- 3. Nyt fra VUS, kl. 9.25 - 9.30
- 4. Evaluering af arbejdet i uddannelsesudvalget, kl. 09.30 - 10.30
- 5. Fastlæggelse af I-kurser 2026, kl. 10.30 - 11.00
- 6. Feedback literacy behaviour, kl. 11.00 - 11.30
- 7. Frokost og rundvisning i Diabeteshuset, kl. 11.30 - 12.30
- 8. Overdragelsesproces, hvordan går I/vi i gang?, kl. 12.30 - 14.50
- 9. Næste møde, kl. 14.50 - 15.00
1. Velkomst godkendelse af dagsorden, kl. 09.00 - 09.15
Det indstilles,
at udvalget godkender dagsordenen
Sagsfremstilling
Deltagere:
Rikke Kaae (PKL, mødeleder)
Ann-Margrete Christensen, UAO, Aalborg
Cecilie Lundgaard Rimmen, UKYL, Aalborg
Morten Kelder Skouboe, YKYL, Aalborg
Lisbeth M. T. Jensen, UAO, Gødstrup
Lotte Abildgaard, UAO, Randers
Pawel Marcinski, UAO, Hjørring
Pernille Kure, UAO, Viborg
Sabine Frølich Maarbjerg, UKYL, Randers
Christian Høst, UAO, Aarhus
Sofie Gottschalk Højfeldt, UKYL, Aarhus
Inge Ring Kofoed, UKYL, Aalborg
Britt Borg, UKYL, Aarhus
Anne Sophie Lind Helligsø, UKYL, Gødstrup
Sanne Tipsmark (VUS)
Mathias Moesgaard (VUS)
Jane Ege Møller (gæst)
Tine Klitgaard (gæst)
Beslutning
Rikke bød velkommen til udvalget og præsenterede dagens program.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Opfølgning fra referat fra seneste møde, kl. 09.15 - 09.25
Det indstilles,
at udvalget godkender referatet fra seneste møde
at udvalget drøfter, om der er emner til opfølgning fra seneste møde
Beslutning
Rikke gennemgik udvalgte punkter fra seneste møde (se vedhæftede powerpoint).
- Punkt 4. Inspektorrapport fra Afdelingen for Børn og Unge, Regionshospital Nordjylland:
Punktet udgik ved seneste møde pga. afbud fra Hjørring, men dagsordenssættes sammen med inspektorrapporten fra AUH ved næste møde. - Punkt 5. Nyt fra Afdelingerne:
Opfølgning på AP-lægernes uddannelse, 5. mdr. i Region Midtjylland og 4 måneder i Region Nordjylland (4 måneder i Randers). Rikke orienterede om, at der er sendt et bekymringsbrev fra afdelinger/UAO i Region Nord samt fra uddannelsesudvalget i Pædiatri/PKL om konsekvenserne af at reducere AP-lægernes uddannelse i pædiatri med 1/3. - Punkt 6. Nyt fra PKL:
Udvalget besluttede følgende mødestruktur for uddannelsesudvalgsmøderne:
2 heldagsmøder årligt (1 arbejdsmøde i maj og 1 temadag i september
1 onlinemøde årligt
mulighed for at invitere ad hoc til onlinemøder - Punkt 7. I-kurser, datoer fastsættes i dag.
- Punkt 8. Datoer til skrivemøder.
Rikke gennemgik planen (se powerpoint for konkrete datoer).
Det blev præciseret, at det besluttes ad hoc om cheflægerne skal inviteres. - Punkt 9. Status på forskningstræningen.
Bilag
3. Nyt fra VUS, kl. 9.25 - 9.30
Det indstilles,
at udvalget tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Dimensioneringsplan 2026-2030 (august 2025)
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 27. juni 2025 den nye dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen. Dimensioneringsplanen er gældende for perioden 2026-2030.
På landsplan øges den samlede dimensioneringsramme fra 1.140 i den nuværende dimensioneringsplan til 1.240 hoveduddannelsesforløb i den kommende dimensioneringsplan. I Videreuddannelsesregion Nord sker der ændringer i følgende specialer: almen medicin, børne- og ungdomspsykiatri, IM: gastroenterologi og hepatologi, IM: geriatri, IM: kardiologi, neurologi, psykiatri, retsmedicin og urologi.
Øvrige ændringer:
- Der indføres et loft over antallet af introduktionsstillinger per læge med maksimalt én introduktionsstilling inden for det samme speciale, dog maksimalt to inden for intern medicin.
- Etablering af flere uddannelsesforløb, hvor hele eller dele af forløb placeres uden for de store byer samt en større andel af forløbe der afsluttes i et lægedækningstruet område.
- Mulighed for oprettelse af ekstraordinære hoveduddannelsesforløb i almen medicin, geriatri, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri - op til 30 ekstraordinære uddannelsesforløb på landsplan årligt.
Videreuddannelsessekretariatet koordinerer i samarbejde med PKL arbejdet med implementering af dimensioneringsplanen.
Dimensioneringsplanen kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside via følgende link: Flere speciallæger uddannes frem til 2030 | Sundhedsstyrelsen
Nyt notat om de mest almindelige uddannelsesregler og rammer (maj 2025)
Videreuddannelsessekretariatet i Nord har lavet et nyt kort notat med overblik over de mest gængse uddannelsesregler og rammer.
Målgruppen for notatet er HR og Løn-medarbejdere, UAO/UALO’er og UKO’er i Videreuddannelsesregion Nord.
Notatet indeholder beskrivelse af bl.a. 6-måneders reglen, 2-stedskravet, varighed af introduktionsstillinger, muligheder for deltid og rammer for fravær og forlængelse.
VUS præsenterer på mødet notatet og opsummerer de mest centrale regler og rammer for den lægelige videreuddannelse.
Notatet bliver tilgængeligt på VUR Nords hjemmeside og er vedlagt som bilag.
Nyt fra inspektorordningen: inspiration til arbejdet med videreuddannelse (maj 2025)
Sundhedsstyrelsen har igangsat et nyt initiativ med henblik på at styrke videndelingen på tværs af specialer og geografier i den lægelige videreuddannelse. I forbindelse med inspektorbesøg fremhæver inspektorerne i deres rapporter af og til særlige initiativer, som de vurderer, har været til gavn for uddannelsesmiljøet på den besøgte afdeling. Fremover vil Sundhedsstyrelsen halvårligt udvælge en række af disse initiativer og samle dem i en oversigt, som præsenteres på hjemmesiden under inspektorordningen.
Formålet er at give aktører inden for lægelig videreuddannelse et nemt overblik over konkrete og praksisnære tiltag, der kan tjene som inspiration og grundlag for udvikling af egne uddannelsesindsatser.
Første samling af særlige initiativer dækker inspektorbesøg foretaget i andet halvår af 2024 og er nu tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Beslutning
Sanne orienterede om nyt fra VUS.
Mathias Moesgaard blev præsenteret som ny specialeansvarlig for Pædiatri fra VUS og tager over for Anne Krog Skovbo i løbet af september. Mathias har en kandidat i sociologi fra Aalborg Universitet og ser frem til at lære specialet og udvalget at kende.
Bilag
4. Evaluering af arbejdet i uddannelsesudvalget, kl. 09.30 - 10.30
Sagsfremstilling
Udvalget drøfter emnet ved gruppearbejde, der faciliteres af Rikke.
- Formål med arbejdet i udvalget, hvilket udbytte af møderne ønsker udvalget?
- Hvilke faste punkter ønskes v. ordinære møder?
- Ideer til forbedringer (ex. mulighed for supervision, mere tid til refleksion og sparring vedrørende vanskelige forløb el. organisatoriske hindringer for uddannelsesmiljø)
- Hvad skal vi ikke bruge tid på?
- Ønsker og feedback til PKL og VUS
Vedhæftet er det gældende kommissorium for de specialespecifikke uddannelsesudvalg nedsat under Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
Beslutning
Udvalget blev introduceret til opgaven af Rikke og arbejdede med evaluering af møderne i grupper.
Grupperne indlevede evalueringerne. Rikke bearbejder det indsamlede materiale og følger op på næste heldagsmøde i maj 2026.
Bilag
5. Fastlæggelse af I-kurser 2026, kl. 10.30 - 11.00
Det indstilles,
at udvalget fordeler I-kurser for 2026
Sagsfremstilling
Udvalget godkendte på seneste møde den 9. maj et udkast til en ny kursusrække.
Oversigten over kurserne er nu tilgængelig på hjemmesiden for Danske Pædiatrisk Selskab.
Der skal fremadrettet laves fordeling af I-kurserne på uddannelsesudvalgsmødet i september.
Beslutning
Datoerne for de kommende I-kurser i 2026 blev aftalt.
Gødstrup: 17. marts 2026, lokale J203
AUH: april 2026
Hjørring:
Viborg: 17. september 2026
Aalborg: 8. oktober 2026
Randers: 11. november 2026
De resterende I-kurser bliver aftalt pr. mail.
Datoerne bliver lagt ind på DPS-hjemmeside, hvor indholdet af kurserne også kan ses.
Det blev aftalt, at udvalget evaluerer kurserne og emnefordelingen ved mødet i september. Det betyder, at årsrapporten gøres færdig inden sommerferien. Tak til Sabine for godt arbejde med revision af kursusrækken.
6. Feedback literacy behaviour, kl. 11.00 - 11.30
Det indstilles,
at udvalget tager oplægget til efterretning og reflekterer over egen erfaring og praksis med at få og give feedback
Beslutning
Rikke indledte punktet med at bede udvalget reflektere over spørgsmålet: hvornår har nogen gjort eller sagt noget, som fik dig til at ændre/dygtiggøre dig? Hvorfor virkede det?
Rikke holdt oplæg om emnet og udleverede hand-out. (se vedhæftede powerpoint under punkt 2).
Bilag
7. Frokost og rundvisning i Diabeteshuset, kl. 11.30 - 12.30
Sagsfremstilling
Afdelingen i Aalborg viser rundt i Diabeteshuset.
Beslutning
Udvalget blev vist rundt i det nye Diabeteshus.
8. Overdragelsesproces, hvordan går I/vi i gang?, kl. 12.30 - 14.50
Sagsfremstilling
Rune Dall Jensen (vicekontorchef og forskningsleder ved MidtSim), Anders L. Schram (ph.d.-studerende) og Jane Ege Møller (Lektor ved Institut for Klinisk Medicin) deltager under punktet.
- Selv Reguleret Læring (SRL) og feedback literacy behavior
- ARTS modellen v. Rune Dall Jensen
- Fælles udvikling af evalueringsværktøj inspireret af ARTS modellen, v. Jane Ege Møller (Lektor ved Institut for Klinisk Medicin)
- Præsentation af forskningsprojekter v. Rune Dall Jensen/Anders L. Schram
- Overdragelser, pilot periode fra 1/9-2025-1/10-2026, Hvordan laver vi erfaringsopsamling?
Beslutning
Rikke indledte og rammesatte det kommende forskningsprojekt: Forskning i klinisk uddannelse med fokus på Selvreguleret læring , Feedback literacy og Transition under speciallægeuddannelsen i Pædiatri i Danmark.
Det overordnede formål er at øge kvaliteten af uddannelsen ved brug af overdragelsessamtaler (se vedhæftede powerpoint) samt undersøge niveauer af selvreguleret læring og feed-back kompetencer under uddannelsen.
Forskergruppen har valgt at inddrage de uddannelsesansvarlige på et så tidligt stadie som muligt, således at de fremtidige forskningsstudier bliver både relevante og realiserbare.
Udvalget drøftede nødvendigheden af en fælles standardiseret undervisning og forberedelse af afdelingernes vejlederkorps for at forberede dem på overdragelsessamtaler som koncept samt give dem konkrete kompetencer til at benytte samtalerne op til overdragelse til fælles refleksion med uddannelseslægen
Dette tages som et vigtigt input til forskergruppen. Der er dog interesse i at få noget data også på vejlederkorpset inden en sådan indsats startes.
Fokusgruppeinterviews om erfaring med overdragelse/overgange
Udvalget blev delt i to grupper af henholdsvis UAO'er og UKYL'er.
UAO'erne indgik i et fokusgruppeinterview faciliteret af Jane Ege Møller (Lektor, AU) og Tine Klitgaard (Lektor, AU og AAU), hvor omdrejningspunktet var at afdække erfaringer med overdragelse, når uddannelseslægerne skifter mellem afdelinger - både som afgivende og modtagende afdeling. Formatet var uformelt og dialogbaseret. Interviewet vil blive transskriberet og brugt til at søge efter indikatorer, som der skal være fokus på i den fremtidige forskning.
UKYL'erne indgik i et fokusgruppeinterview, hvor de skulle tegne deres erfaring med overgangen fra én afdeling til en anden. Sessionen blev filmet og vil tillige blive brugt såvel som afprøvning af kvalitativ metode og som pointer til fremtidige forskningsstudier.
Selvreguleret læring og forskningsmetoder til at "fange" SRL v. Rune Dall
Rune Dall holdt oplæg om værdien af selvreguleret læring i sundhedsvæsenet og i perspektivet af livslang læring (se vedhæftede powerpoint).
Derudover gennemgik han ARTS modellen med henblik på udvalgets vurdering af, om modellen kan bruges som evalueringsværktøj i pædiatrien.
Udvalget har lavet en tilpasset version af modellen, som der er behov for at prøve af, for at kunne vurdere anvendeligheden. Det blev aftalt, at afdelingen i Gødstrup, med supervision og sparring fra forskerne og Rikke, indgår i et pilotprojekt med brug af modellen. De øvrige afdelinger er velkomne til at begynde at afprøve modellen.
Der var enighed om, at det er vigtigt, at afdelingerne får mulighed for at adaptere modellen til lokale forhold for at få synliggjort antagelser omkring forventninger til den generelle adfærd. Det er tanken, at modellen skal være et fælles værktøj på tværs af afdelinger, som kan supplere den sidste evaluering af HU-lægen inden overdragelse.
Opsamling på pilotafprøvning af overdragelsessamtaler
- Det blev aftalt, at forskerne sender en mail til afdelingerne ift. indsamling af den nødvendige data.
- Det blev aftalt, at afdelingerne giver besked til Rikke, når en overdragelsessamtale nærmer sig. Hun sørger derefter for at sende de relevante dokumenter inklusiv samtykkeerklæring til UAO. Rikke sender derefter orientering videre til forskerne i projektet med henblik på deres involvering.
Udvalget gav udtryk for, at der er behov for, at arbejdet med overdragelsessamtaler/brug af ARTS-modellen bliver et gennemgående fokus ved de næste uddannelsesudvalgsmøder, da det vil kræve en stor indsats at kvalificere arbejdet og sikre ejerskab ved afdelingernes vejlederkorps. I det næste år 2025/2026 vil fokus derfor primært ligge på at få overdragelsesprocessen afprøvet, få de kliniske vejledere klædt på til opgaven og få evalueret løbende.
Bilag
9. Næste møde, kl. 14.50 - 15.00
Det indstilles,
at udvalget aftaler en dato for næste videomøde i december
Beslutning
Det blev aftalt, at næste møde bliver et virtuelt møde fredag den 12. december kl. 13-15.
Punkter til kommende møde:
- Inspektorrapport fra AUH og Hjørring
- Opfølgning på overdragelsessamtaler/kvalificering af ARTS-modellen