Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater fra udvalgets arbejde

Se alle
  • Udvalg: Dermatovenerologi - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 04. juni, 2025 kl. 08:30
  • Mødested: Hotel Severin, Middelfart

 


Sagnr.: 1-44-72-359-22

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at udvalget godkender dagsordenen

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som pdf.

Sagnr.: 1-44-72-359-22

2. Godkendelse af referat fra 4. december 2025

Det indstilles,

at udvalget godkender referatet

Sagsfremstilling

Referatet er vedlagt som bilag.

Sagnr.: 1-30-72-259-15

3. Uddannelse og udvikling af uddannelseslæger der performer højt

Det indstilles,

at udvalget drøfter emnet

Sagsfremstilling

Udvalget for udvikling af uddannelsesgivende (UUU) i VUR Nord drøftede på deres møde den 1. november 2024, hvorvidt og hvordan man på kurserne under UUU kan arbejde med at uddanne uddannelsesgiverne ift. at understøtte kontinuerlig udvikling af uddannelseslæger, der performer højt.


Der var i UUU enighed om, at man gerne vil arbejde med at italesætte området på kurserne under UUU, men samtidig en bevidsthed om, at der i UUU alene ikke er tilstrækkelig med viden om, hvordan man kan arbejde med det og hvordan specialerne allerede arbejder med dette.


UUU vil derfor meget gerne have hjælp fra de specialespecifikke uddannelsesudvalg.


Konkret efterspørger UUU inspiration fra uddannelsesudvalgene ift.:


  1. Ideer til hvordan uddannelsesstederne kan arbejde med kontinuerlig udvikling af uddannelseslæger, der performer højt. Der gælder i særlig grad de komplekse roller som samarbejder, kommunikator, leder og professionel, men kan vedrører hvilken som helst af de 7 lægeroller.
  2. Eksempler på hvordan enkelte specialer/afdelinger allerede i dag arbejder med den kontinuerlige udvikling af uddannelseslæger, der performer højt.


Drøftelserne i udvalget tages med videre til UUU i efteråret 2025, hvorefter UUU vil arbejde videre med emnet. Evt. med en form for inspirationsark.

Sagnr.: 1-44-72-359-22

4. Nyt fra PKL

Sagsfremstilling

PKL orienterer om senest nyt i den lægelige videreuddannelse.

Sagnr.: 1-31-77-504-22

5. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

Orientering om arbejdet med kommende dimensioneringsplan (december 2024)

Sundhedsstyrelsens høring vedrørende dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2026-2030 er nu afsluttet. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i VUR Nord har bidraget med høringssvar. Det forventes, at den nye dimensioneringsplan offentliggøres i forsommeren 2025.
Der er i forbindelse høringen med udgivet en revideret lægeprognose, som kan findes her: https://www.sst.dk/da/Fagperson/Sundhedsvaesenets-rammer-og-uddannelser/Uddannelser-varetaget-af-Sundhedsstyrelsen/Uddannelse-af-speciallaeger/Prognoser/Laegeprognoser


Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (Maj 2025)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2025 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2025). Tallene for 1. halvår 2025 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.


Specialevalgsdag 2025 i VUR Nord(Maj 2025)

Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 6. november 2025, kl. 15.15 – 18.30, hvor dette års Specialevalgsdag finder sted. Specialevalgsdagen planlægges og holdes i år af Region Nordjylland. Arrangementet holdes i Psykiatrien på Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.

Videreuddannelsessekretariatet Nord håber, at alle specialerne stiller op med repræsentanter og laver en stand. Der sendes en mail ud vedrørende tilmelding af stande via plan2lean.


Ny hjemmeside for VUR Nord(Maj 2025)

Videreuddannelsessekretariatet Nords hjemmeside www.videreuddannelsen-nord.dk er blevet opdateret i nyt design. Opsætningen/strukturen på hjemmesiden er ændret en smule, men I kan stadig finde de lægefaglige indstillinger, uddannelsesprogrammerne og diverse dagsordener og referater. Hvis I alligevel skulle opleve at mangle noget, må i endelig kontakte de specialeansvarlige i VUS.


Nyt notat om de mest almindelige uddannelsesregler og rammer i VUR Nord (maj 2025)

Videreuddannelsessekretariatet i Nord har lavet et nyt kort notat med overblik over de mest gængse uddannelsesregler og rammer.

Målgruppen for notatet er HR og Løn-medarbejdere, UAO/UALO’er og UKO’er i Videreuddannelsesregion Nord.

Notatet indeholder beskrivelse af bl.a. 6-måneders reglen, 2-stedskravet, varighed af introduktionsstillinger, muligheder for deltid og rammer for fravær og forlængelse.

VUS præsenterer på mødet notatet og opsummerer de mest centrale regler og rammer for den lægelige videreuddannelse.

Notatet bliver tilgængeligt på VUR Nords hjemmeside og er vedlagt som bilag.


Nyt fra inspektorordningen: inspiration til arbejdet med videreuddannelse (maj 2025)
Sundhedsstyrelsen har igangsat et nyt initiativ med henblik på at styrke videndelingen på tværs af specialer og geografier i den lægelige videreuddannelse. I forbindelse med inspektorbesøg fremhæver inspektorerne i deres rapporter af og til særlige initiativer, som de vurderer, har været til gavn for uddannelsesmiljøet på den besøgte afdeling. Fremover vil Sundhedsstyrelsen halvårligt udvælge en række af disse initiativer og samle dem i en oversigt, som præsenteres på hjemmesiden under inspektorordningen.


Formålet er at give aktører inden for lægelig videreuddannelse et nemt overblik over konkrete og praksisnære tiltag, der kan tjene som inspiration og grundlag for udvikling af egne uddannelsesindsatser.


Første samling af særlige initiativer dækker inspektorbesøg foretaget i andet halvår af 2024 og er nu tilgængelig her: Sundhedsstyrelsen


Sagnr.: 1-44-72-359-22

6. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Sagnr.: 1-44-72-359-22

7. Status på overleveringssamtaler under HU

Det indstilles,

at udvalget orienterer om status for overleveringssamtaler i HU

Sagsfremstilling

Udvalget bedes orienterer om status for overlevering mellem hudafdelingerne og mellem hudafdelinger og praksis.

Sagnr.: 1-44-72-359-22

8. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Sagnr.: 1-44-72-359-22

9. Eventuelt

Sagnr.: 1-44-72-359-22

10. Deltagere

Sagsfremstilling

Medlemmer:

Anne Braae Olesen, PKL
Rikke Bech, UALO, AUH

Ann-Kathrine Rossau, UAO Aalborg
Sumangali Prasad, UALO, OUH
Henrik Thormann, praksis
Sanne Fast, praksis
Jakob Torp, praksis (online)
Anna Lamberg, praksis (online)
Hans Lomholt, praksis (online)

Mikael Giødesen (VUR Syd)

Trine Kirkegaard (VUR Nord, sekretariat)


Inviteret (fast)

Mette Deleuran Cheflæge, AUH

Maiken Dalager, Cheflæge, Aalborg

Sigurd Brosby-Olesen, Cheflæge, OUH